Martin Henriksen og Co gæster Kærshovedgård

Et besøg fra folketingspolitikerne har længe været et ønske fra naboerne til Kærshovedgård. I dag rykkede Udlændinge- og Integrationsudvalget ind på udrejsecenteret.

Politikerne fra Udlændinge- og Integrationsudvalget lagde idag et udvalgsmøde på Udrejsecenter Kærshovedgård. Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Politikerne fra Udlændinge- og Integrationsudvalget lagde idag et udvalgsmøde på Udrejsecenter Kærshovedgård. Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

01:42

59-årige Niels Johan Geil er ny chef for Kærshovedgård. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder i AsylSyd.

1 af 3

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg havde i dag byttet gangene på Christiansborg ud med gangene på Udrejsecenter Kærshovedgård. 

Læs også Regeringen vil afskaffe fodlænken på udrejsecenter

- Det er dels for at komme ud og se på, hvad er status på Kærshovedgård. Hvad kan vi forvente, der vil ske, når der forhåbentlig sker en flytning af de kriminelle, siger socialdemokraten Thomas Jensen. 

- Og så er det selvfølgelig også fordi, vi ønsker generelt at følge med i, hvordan det går med at sende folk ud af Danmark, og hvordan man holder styr på de mennesker, som dybest set slet ikke må være her, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører. 

Efter en rundvisning fik inviterede borgere mulighed for at tale med politikerne, Nogle af dem kunne fortælle politikerne om deres bekymringer ved at bo tæt på Kærshovedgård.

- Det var jo faktisk trekvart år siden, vi første gang fik direkte kontakt til en folketingspolitiker, til socialdemokraten Thomas Jensen, som var ude at besøge os, siger Ole Tranberg, der er en af de naboer til Kærshovedgård, der flere gange har luftet sin utryghed ved, at udrejsecenteret. 

Læs også Beboer på udrejsecenter: - Det er bedre at komme i fængsel

Naboernes fortællinger gjorde indtryk på politikerne i udvalget. 

- Jeg konkluderer, at borgerne langt hen ad vejen er blevet berøvet sin frihed. Den der frihed til at man kan sende sine børn i skole uden at tænke på, om der sker dem noget på vejen, siger Thomas Jensen. 

Hvordan kommer folk i Bording til at kunne mærke, at udvalget har været på besøg?

- Jeg ved ikke, om de sådan kommer til at mærke det sådan lige med det samme. Men forhåbentlig vil de kunne se hen ad vejen, at nogle af de ting, som de har sagt til os, at de kan se, at det bliver taget alvorligt, siger Martin Henriksen. 

02:31

Efter et besøg på Kærshovedgård fik borgere mulighed for fortælle om deres bekymringer til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Luk video

- Jeg håber, at de tager hjem med et indtryk af, at det er nogle rimelig grundfæstede personer, der bor herude, og at det ikke er hysteri, når vi siger, at det er en belastning i hverdagen, siger Ole Tranberg.