Markant farve på motorvejsafskærmning deler vandene

02:08

Det sidste og meget tydelige arbejde på motorvejen i Silkeborg er i fuld gang, og der er delte meninger om udseendet.

Markant farve på motorvejsafskærmning deler vandene

Afskærmningen på den nye Silkeborg motorvej har en bemærkelsesværdig orange farve. Farven deler vandene blandt naboerne.

Vejdirektoratet er i fuld gang med de sidste forberedelser på motorvejen i Silkeborg. Det er nu kun det meget synlige over jorden som eksempelvis skiltning og støjdæmpning, der mangler. Men ikke alle synes, at den orange farve på støjdæmpningen omkring motorvejen er lige pæn.

 - Den falder ikke ind i noget som helst. Den er alt for fremtrædende. Lidt grønt, synes jeg, kunne have været pænt, siger Arne Rasmussen, der er nabo til motorvejen, Silkeborg

Den holdning deler de fleste af de naboer, som TV MIDTVEST har været i kontakt med. Der er dog undtagelser.

- Jeg synes, den er forfriskende, og det er ikke en, jeg mener er grim og misklær området, siger Søren Sandvad, der er nabo til motorvejen.

Motorvejens arkitekter har valgt den orange farve, fordi den passer til de rustrøde vægge langs selve motorvejen. Men også så man lægger mærke til, hvor man befinder sig.

- Roskilde har deres Orange Scene, nu får Silkeborg deres orange zone. Den gør, at man ikke er i tvivl om, at man er i Silkeborg, siger Mike Boesen, der er projektleder fra Vejdirektoratet.

Silkeborg motorvejen åbner den 11. september.