Region Midtjylland: Markant færre bæltefikseringer i psykiatrien

Færre patienter end tidligere i psykiatrien oplever at blive lagt i bælte under tvang. Det viser nye tal fra Region Midtjylland.

Antallet af gange, hvor en patient skal fastholdes med et bælte, er faldende i Region Midtjylland. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Det var en glædelig nyhed, der kom ud af at dykke ned i taldatabasen. 

I forbindelse med en orientering af regionsrådet blev der foretaget et datatræk. Dette viser, at antallet bæltefikseringer i 4.kvartal 2018 var 117. I samme periode i årene 2011-2013 var det tal 145 bæltefikseringer per kvartal. 

Det har været hårdt arbejde at nå dertil. Ikke mindst fordi det er noget, som medarbejderne skulle finde tid til i en presset hverdag, tilføjer

Jacob Isøe Klærke, formand for Psykiatri- og socialudvalget, Region Midtjylland

- Det er en meget glædelig udvikling, der langt hen ad vejen kan tilskrives det store arbejde, der bliver lagt af ledere og medarbejdere rundt om i afdelingerne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau i en pressemeddelelse. 

Øget dialog vejen til succes

Arbejdet med at nedbringe antallet af bæltefikseringer har blandt andet bestået i øget dialog samt flere faglige evalueringer. Derudover er koordineringen på tværs af afdelinger i psykiatrien blevet bedre. 

- Det har været hårdt arbejde at nå dertil. Ikke mindst fordi det er noget, som medarbejderne skulle finde tid til i en presset hverdag, tilføjer formand for Psykiatri- og socialudvalget Jacob Isøe Klærke.

De første indikationer for 2019 er også positive, tendensen fortsætter. Der er dog stadig et stykke vej endnu, hvis målsætningen skal indfries. Den hedder nemlig, at tallet fra 2011-2013 skal reduceres med halvtreds procent. 

02:57

Antallet af bæltefikseringer falder i regionen, men fastholdelser og tvangs medicinering stiger, konkluderer rapport.

Luk video