Markant færre anmeldelser om ulve

Naturstyrelsen har på årets første 11 måneder fået 23 henvendelser om det nye rovdyr i Danmark.

Ulv
Foto: Arkiv

Antallet af anmeldelser om ulve i den danske natur er faldet markant, siden forskerne i februar nedjusterede deres bud på, hvor mange ulve der er i Danmark.

I årets første 11 måneder har ulvekonsulenterne i Naturstyrelsen fået 23 henvendelser om ulve mod 41 i hele 2015, skriver Kristeligt Dagblad.

Og samme tendens oplever det frivillige netværk Ulvetracking, der dokumenterer ulvens færden via vildtkameraer og borgerhenvendelser.

- Vi oplevede et markant fald i antallet af henvendelser i starten af året, da historien kom frem om, at der var en del fejl i prøverne, siger Paw Rasmussen fra Ulvetracking.

Det var en strid om, hvordan man analyserer DNA-prøverne, der fik forskerne til at nedjustere antallet af danske ulve fra 40 til fire.