Marianne vil kurere ved lyden af gong

Et stort antal danskere benytter alternativ behandling. Kunderne hos Marianne Søgaard fortæller, at gongen fjerner deres smerter. Men en forsker mener, at en stor del af virkningen, er placeboeffekt.

Sound on/off

- Gongen er kommet for at gonge os til vores højeste gode.

Tag med til gonghealing i Struer for at opleve effekten af gonghealing.

På gulvet i det lille lokale i Struer ligger tolv personer med hvide tæpper, der klamrer sig til benene i sommervarmen. Nogle er kommet, fordi de er stressede. Andre tumler med ondt i hoften eller ryggen. Og så er der nogle, der er her for at få ny energi til hverdagen.

- Velkommen til gongaften. Her vil gongens vibrationer gå ind og arbejde i din krop. Din underbevidsthed vil blive åbnet, og gongen kommer helt ind i dit sind.

Gongmaster Marianne Søgaard sidder på hug foran den blankpolerede gong. Hun forklarer, at det er helt i orden at falde i søvn og beder folk om at slappe helt af, tage dybe vejrtrækninger - og nyde det.

Under tæpperne er øjenlågene klappet i til lyden af beroligende, meditativ musik. Nogle har taget en lilla rispose over øjnene for at holde dagslyset på afstand. Marianne Søgaard nynner nogle beroligende toner i takt med musikken. Tonerne stammer fra Adi-mantraet. Det skal give adgang til sin indre rejse - rejsen fra mørke til lys.

00:30

Inden hver gongsession viser Marianne Søgaard sin respekt for gongen med en lille remse.

Luk video

Hun rejser sig og vender sig med rolige bevægelser mod den 30 tommer store gong. Så bukker hun hovedet, samler håndfladerne under hagen og henvender sig i respekt til gongen:

- Gongen er kommet for at gonge os til vores højeste gode, vores højeste gode, siger hun lavmælt.

Marianne Søgaard bruger to maller til at spille gong. Man kan få mallerne i mange forskellige størrelser og vægtklasser alt efter, hvilken lyd man ønsker.

Hun griber fat om en af de to pelsklædte maller, som køllerne hedder, og så begynder hun med rolige bevægelser at sætte gongen i vibration. Først med lette slag, men efter nogle minutter kommer der mere tryk på.

Lydene er overraskende kraftige. Hver gang Marianne Søgaard slår til gongen, kan man tydeligt både høre og mærke det. Og det er netop formålet med aftenen - at folk skal mærke, hvordan lydene helbreder eller lindrer deres smerter.

00:23

Et gongbad hos Marianne Søgaard varer i cirka en time og har trods navnet intet med vand at gøre. Det handler i stedet om at spille gong. Nogle tidspunkter spiller hun kraftigt, andre tidspunkter mere lavmælt.

Luk video

Over halvdelen af danskerne har prøvet alternativ behandling

Hvis du spørger mig, er en stor del af virkningen placeboeffekt.

Helle Johannesen, professor og forskningsleder, SDU

Alternativ behandling populært - selvom videnskaben ikke har bevist, at det virker.

Gonghealing er bare en af mange alternative behandlingsformer, som danskerne har taget til sig for at komme små og store problemer til livs. Massage, zoneterapi og akupunktur er nogle af de behandlingsformer, som mere end hver femte dansker har benyttet sig af på et tidspunkt i deres liv.

De seneste tal stammer fra SDU's Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse i 2013. Her svarede 53,2 % af danskerne, at de havde benyttet sig af alternativ behandling.

Tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2013

Andel af danskere, der har brugt alternativ behandling:

Massage, osteopati og andre manipulative teorier: 34,7 %
Akupunktur: 25,6 %
Zoneterapi: 21,4 %
Healing og/eller clairvoyance: 8,2 %
Kraniosakral terapi: 6,7 %
Ernæringsterapi: 6,4 %
Homøopati: 5,9 %
Phytoterapi: 2,3 %
Kinesiologi: 4,4 %
Biopati/Naturopati: 1,9 %
Andet: 3,7 %

Har brugt én eller flere former for alternativ behandling: 53,2 %

Kilde: SDU's Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2013

Selvom det er svært at dokumentere, at behandlingerne rent faktisk har en helbredende effekt, kan det alligevel lindre patienterne.

- Hvis vi ser på eksempelvis kræftpatienter, så viser forskningen, at der er nogen dokumentation for effekt. Det kan ikke kurere kræft, men der er forskning, der tyder på, at det kan lindre nogle af de gener, sygdommen giver. Det ser for eksempel ud til, at det kan hjælpe med at mindske søvnproblemer og angst, og så kan det være medvirkende til en øget livskvalitet, siger professor og forskningsleder på SDU, Helle Johannesen.

Helle Johannesen er professor og forskningsleder på SDU. Hun har blandt andet forsket i, hvordan alternativ behandling kan bruges til kræftpatienter. Foto: Pressefoto

De alternative behandlere arbejder ofte efter modeller, hvor virkningen endnu ikke er blevet dokumenteret af forskning. Men hvis man finder en behandlingsform, der giver mening for patienten selv, anerkender Helle Johannesen, at man kan få noget ud af det.

- Hvis du spørger mig, er en stor del af virkningen placeboeffekt. Virkningen er ikke dokumenteret på højeste evidensniveau, men mange oplever at det virker. Og der er egentlig heller ikke noget problem i placeboeffekten, så længe folk har følelsen af, at de får det bedre.

Hvad er placeboeffekten?

- Ordet "placebo" stammer fra det latinske udtryk "jeg vil behage".
- Begrebet henviser til, at behandlingseffekten afhænger af patientens forventning til behandleren.
- Hvis f.eks. et hovedpineanfald går over pga. behandling med en kalktablet, er der tale om placeboeffekt. Virkningen er uafhængig af kalk, men skyldes andre faktorer ved behandlingen som f.eks. en tillidvækkende og troværdig læge.
Kilde: Den Store Danske
Sound on/off

- Jeg kan godt forstå, hvis folk undrer sig.

Jeg tror, gongen gør noget fysiologisk ved os.

Marianne Søgaard, gongmaster, Struer

Marianne Søgaard har selv døjet med både stress, spændinger i kroppen og tinnitus. Hun mener, at gongen har haft en fysisk effekt på hendes krop.

- Gooooong. Gooooong. Goooooong.

Den langvarige og beroligende lyd fylder stadig rummet i den lille, grå bygning på MENY's parkeringsplads i Struer. En gongsession hos Marianne Søgaard varer omkring en time. Nogle gange afholder hun også gongnætter, hvor man kan blive gonget i søvn og vækket igen af samme lyd.

De fleste af kunderne denne aften falder i søvn til gongens toner.

Teorien er, at gongens vibrationer sætter det vand, vi har i kroppen, i bevægelse. Omkring halvdelen af menneskekroppen består af vand, og når så stor en del af os pludselig dirrer, får det ifølge Marianne Søgaard kroppen til at slappe af.

Selvom forskningen ikke har bevist, at de vedholdende vibrationer har helbredende kræfter, er Marianne Søgaard ikke i tvivl.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle undrer sig over, at det virker. Det ser da også mærkeligt ud, at sådan en skive, som hænger der, har så stor effekt. Men det er jo bare at prøve det, og så finder man ud af det efter sådan en aften her - og så kommer man igen, siger hun og smiler stort.

Marianne Søgaard begyndte først at gonge i Struer for to måneder siden efter at have boet i Østjylland. Udover gonghealing laver hun også yoga og mindfulness.

- Tror du ikke, det er placeboeffekten, der er på spil?

- Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, gongen gør noget fysiologisk ved os. Det er faktisk ikke noget, jeg tror - det er noget, jeg ved, siger Marianne Søgaard.

- Hvor ved du det fra?

- Fordi jeg har prøvet det på min egen krop. Jeg har selv været meget stressramt, haft spændinger i kroppen og været stiv som et bræt. Og så har jeg haft tinnitus. I dag har jeg overhovedet ikke ondt i min krop, næsten ingen tinnitus og mit stress er stort set væk.

Her uddyber Marianne Søgaard sine tanker om dem, der tvivler på gongens virkning:

Luk video

Gongen hjælper Mette af med smerter efter trafikulykke

Da jeg rejste mig, tænkte jeg: "Hold da op - jeg har ikke ondt nogle steder!" Det var helt vildt.

Mette Stephansen, Struer

For et år siden blev Mette Stephansen kørt ned. Den almindelige behandling gav ringe effekt, så derfor prøvede hun gonghealing.

Det er især kvinder, der kaster sig ud i de alternative behandlingsformer. Ifølge SDU's undersøgelse fra 2013 har næsten to ud af tre kvinder på et tidspunkt i livet været til alternativ behandling. Især blandt kvinder i aldersgruppen 35-44 år er interessen stor. Her har syv ud af ti besøgt en alternativ behandler.

Til Marianne Søgaards gongbad er kvinderne også i klart overtal. En af dem, der har deltaget flere gange, er Mette Stephansen. Efter hun sidste år blev kørt ned i en trafikulykke, har hun døjet med både rygsmerter, lændesmerter og migræne. Behandlingerne hos kiropraktor og massør hjalp ikke det store, så da hun en dag så et Facebook-opslag om gonghealing, tænkte hun, at det ville hun prøve.

00:34

Hør Mette Stephansen fortælle om hendes oplevelser med gonghealing:

Luk video

- Første gang, jeg hørte om det, var jeg lidt skeptisk. Man er jo jyde, ik' å'? Da jeg så prøvede det, gjorde det sindssygt ondt i starten. Men efter at jeg havde ligget der i et stykke tid, kunne jeg mærke, hvordan min ryg og skuldre begyndte at slappe af. Og så tænkte jeg: "Woooow, sikke en fed følelse!" husker Mette Stephansen.

- Da jeg så rejste mig op, tænkte jeg: "Hold da op - jeg har ikke ondt nogle steder!" Det var helt vildt.

- Det lyder jo næsten for godt til at være sandt?

- Ja, men jeg tror virkelig, man skal prøve det. Vibrationerne er jo ligesom, hvis man slår på et glas, der er fyldt med vand. Så vil det jo også vibrere. Og jeg tror på, at det er det, der virker. Men troen kan jo selvfølgelig også hjælpe rigtigt meget på det, siger Mette Stephansen. 

Kan alternativ behandling gå galt?

Der er ikke de store farer forbundet med gonghealing. Men hvis man vil kaste sig ud i alternativ behandling, er det en god idé at sætte sig ind i, hvilke behandlere man skal opsøge.

Hvis man benytter sig af en alternativ behandler, kan man ikke været sikker på at få erstatning, hvis man bliver fejlbehandlet. Ifølge Marianne Søgaard er der heldigvis ingen sundhedsrisici ved gonghealing - men ved f.eks. akupunktur kan det have alvorlige konsekvenser, hvis behandleren ikke har styr på, hvad han gør. Sidste år fik fire patienter eksempelvis punkteret en lunge efter besøg hos en akkupunktur-behandling.

I det almindelige sundhedsvæsen kan man klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis man er blevet fejlbehandlet af en autoriseret sundhedsperson som eksempelvis læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Men Styrelsen for Patientsikkerhed modtager ikke klagesager, der omhandler alternative behandlere. Her er man overladt til behandlerens brancheorganisation - hvis de er medlem af sådan en.

Der findes ingen samlet forening, der organiserer gongmastere. Det anslås af Copenhagen Gong Center, at der er omkring 50 i Danmark, der beskæftiger sig med gonghealing på forskelligt plan.

For at sikre sig bedst muligt imod fejlbehandling anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at man vælger en behandler, der er registreret i RAB-registeret. Forkortelsen står for "Registreret Alternativ Behandler," og er en brancheadministreret registreringsordning for de alternative behandlere.

I øjeblikket er der 23 brancheforeninger på listen - lige fra Healer-Ringen til Dansk Heilpraktikerforening. For at komme med på listen skal man opfylde en række krav om blandt andre uddannelse af behandlerne, etik i behandlingen og klagemulighed.

Listen over RAB-registrerede behandlere kan ses her på Styrelsen for Patientsikkerheds Råd vedr. Alternativ Behandlings hjemmeside.

 

Sound on/off

- Kom tilbage til rummet, du kom fra.

I Struer er aftenen ved at være slut, og de dovne kroppe bliver vækket med et særligt instrument.

I lokalet i Struer er de sidste, kraftfulde slag på gongen ved at klinge af. Der er gået en lille time, og Marianne Søgaard har grebet et nyt instrument – en orange vindklokke, som hun holder i en snor. Den klimrer lyst og fint i høje toner, som en form for asiatisk spilledåse.

Hun bevæger sig rundt mellem de dovne kroppe under tæpperne og holder instrumentet hen over hvert enkelt ansigt. Det er tid til at komme tilbage til verden.

Da hun har været hele vejen rundt, sætter hun sig igen foran gongen.

- Så begynder du lige så langsomt at bevæge dine fingre. Bevæg dine tæer. Så kører du fødder og hænder rundt i cirkler, først den ene vej og så den anden vej, siger hun med afdæmpet stemme.

Marianne Søgard beder også kunderne om at gnide hænder og fødder sammen, så hele kroppen kan vågne.

Fødderne bevæger sig rundt og gnider mod de hvide tæpper, og der kommer så småt liv i folk. På kommando fra Marianne Søgaard sætter de sig op på måtterne. Stadig med lukkede øjne.

- Kom tilbage til rummet, du kom fra. Tag en dyb indånding, ind gennem næsen og ud gennem munden. Aaaah.

- Så gnider du håndfladerne godt mod hinanden, sætter hænderne op foran øjnene, og så kan du langsomt blinke øjnene åbne bag hænderne. Når du er klar, kan du fjerne hænderne og komme tilbage til dagen, du kom fra, siger Marianne Søgaard.

Efter en lille time er folk så småt ved at vågne igen - langsomt og roligt.

Øjnene misser i lokalet, og smilene breder sig. Mette Stephansen er også vækket til live igen – og hun er både glad og afslappet efter behandlingen.

- Det var bare fantastisk, siger hun.

- Du kan mærke, hvordan det ligesom går ind i musklerne og lige så stille gnider imod dem, som nogle små knuder, der bliver bundet op. Det er virkelig godt.

Marianne Søgaard er også godt tilfreds med aftenens forløb. En almindelig gong-aften koster 75 kroner, og selvom hun ikke vil konkurrere med de lægefaglige behandlere, er hun glad for at kunne tilbyde folk noget andet.

- Jeg vil ikke stå her og sige, at jeg gør noget, som lægerne ikke kan. Det vil jeg ikke. Jeg ved bare, at folk fortæller mig om, hvad det gør ved dem. Gongen gør ikke noget, som lægerne ikke kan, men den afhjælper folk til at få det bedre. Jeg tror, at gongen er kommet for at blive.

Foto, video og reportage: Henrik Birkbak

Udgivelsesdato: 5. august 2018