Mårhund - nu med GPS

Elektronisk skadedyrsbekæmpelse i Vestjylland.

071010_Maarhund001.jpg

De vestjyske jægere har taget nye midler i brug i kampen mod mårhunden.

En ung mårhund gik forleden i en fælde ved Strande syd for Harboøre. Mårhunden blev herefter udstyret med en GPS om halsen, og når signalet så viser, at den har slået sig ned et fast sted, har den formentlig slået sig sammen med andre mårhunde - og så slår jægerne til, skriver Lemvig Folkeblad.

Det er ifølge folkebladet første gang, man bruger den form for bekæmpelse. Mårhunden er uønsket i den danske natur, og Skov og Naturstyrelsen har netop præsenteret en ny plan til bekæmpelse af det lille rovdyr.

Inden mårhunden blev sluppet fri, blev den steriliseret, så den ikke kan formere sig.