Mange vil ansættes på nyt asylcenter for børn

1 af 5

Mange vil ansættes på nyt asylcenter for børn

Der er stor interesse for 50 nye jobs på et asylcenter for børn på Mors.

Flygtninge og asylansøgere kan holde liv i yderkommunerne. Det mærker de lige nu på Mors. Her har der været stor interesse for at komme til at arbejde på et nyt børneasylcenter i kommunen, der skal huse op til 100 uledsagede asylbørn.

Indtil videre har 5.000 personer været inde at se jobopslaget, og 500 har sendt en jobansøgning til de 50 jobs, der følger med det nye asylcenter. Centret skal være døgnbemandet af pædagoger, ligesom lærere skal undervise de 14-17-årige asylansøgere på stedet.

Centret skal ligge på Rovvig Efterskole, der har stået tom, siden den lukkede i april sidste år. Dengang måtte de 36 daværende elever pakke deres ting, men inden længe bliver gangene atter fyldt af unge mennesker. Efterskolen er netop nu ved at blive gjort klar til at skulle huse de 100 uledsagede asylbørn.

Det er Asylcenter Vesthimmerland, der kommer til at stå for driften på asylcentret på den nedlagte efterskole.  De første uledsagede unge flytter efter planen ind allerede i næste uge. 

 

01:48

På Mors har interessen for at arbejde på nyt asylcenter på den nedlagte Rovvig Efterskole været stor.

Luk video