Ingen påske uden påvirkede bilister - og sådan var det også i år.
Midt- og Vestjyllands Politi gennemførte fra skærtorsdag til påskedag 38 kontroller. 118 blev sigtet - 29 for spirituskørsel.
- Det er alt for mange, siger vicepolitikommisær Jørgen Christensen fra færdselsafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Siden den 3. april har politiet også gennemført en landsdækkende fartkontrol. I Midt- og Vestjyllands Politikreds blev der gennemført 45 kontroller, hvilket gav 807 sigtelser.