Mange selvmordsforsøg på asylcenter

Asylcenteret i Hanstholm er det center i landet, hvor flest asylansøgere forsøger selvmord. Hvert fjerde selvmordsforsøg blandt asylansøgere foregår i Hanstholm.

120313hanstholmskilt.jpg

Sidste år forsøgte 12 asylansøgere på Asylcenteret i Hanstholm at begå selvmord. Det er langt flere end noget andet center i Danmark.

I alt forsøgte 53 asylansøgere at begå selvmord på de 25 danske asylcentre sidste år, hvilket svarer til, at knap hver fjerde selvmordsforsøg foregik i Hanstholm.

- Tallet er alarmerende højt. Vi synes ikke, vi gør det hele galt, men selvfølgelig skal vi se, hvad vi kan gøre ved det fremadrettet, siger Lars Enevold Andersen, der er centerleder på Hanstholm asylcenter.

Svært at stole på folk

Men asylansøgerne er en særligt udsat gruppe. Mange af dem er flygtet fra krig og har måske været udsat for overgreb eller tortur. Derfor har de svært ved at stole på andre mennesker og tale med dem.

- For nogen kan det godt opleves, som om man er kommet i sikkerhed, men kommer i fængsel med det samme. Det kan vække minder og give mere angst, end man havde i forvejen, siger Anders Christian Böss, psykolog på Klinik For Traumatiserede Flygtninge i Holstebro.

For at komme problemet til livs får asylcenterets personale kurser i at spotte asylansøgere, der har det særligt dårligt.

2:05
Alene i 2012 har der været 12 selvmordforsøg på Asylcenter Hanstholm. Det er det højeste tal i landet