Mange roser til dokumentarfilm

Ny dokumentarfilm om musik-geniet Kristian Marius Andersen fra Herning har fået en overvældende modtagelse af anmelderne.

tangentspil.jpg

Filmkenderne er vilde med dokumentarfilmen "Tangentspilleren"

Den har fået minimum fire stjerner af filmkritikerne. Politiken lagde ud med fem hjerter, og skrev bl.a. at  "Tangentspilleren" er en forløst, god og ægte historie. Kristian Marius Andersen er en sjælden og næsten ufattelig musikbegavelse."

Lever med asperger

Filmen er lavet af journalist og instruktør Anne Holst Moulvad og handler om den unge Kristian Marius Andersen. Han har asperger og har haft en svær skolegang, men han kan spille musik og trylle ved et tangentinstrument. Bl.a. har han en helt speciel evne til at improvisere.

Glad instruktør

- Ordet "overvældende" kommer her til sin ret. Jeg er nærmest blevet væltet omkuld af positive tilbagemeldinger, så jeg er glad både på mine egne og mit filmholds vegne, men så sandelig også på Kristians vegne, siger instruktør Anne Holst Moulvad.

Anne Holst Moulvad mødte Kristian under optagelserne til sin første dokumentarfilm "En stemme for livet" om Herning Kirkes Drengekor. Hun så hurtigt, at Kristian skulle have sin helt egen film.

Se traileren for Tangentspilleren her

3:38
 

Filmen havde premiere i en række biografer mandag, og er på de tre første spilledag blevet set af  godt 1500 mennesker. I dag  har den premiere i Aalborg, Århus og København.