Mange paragraffer i brug

En af politiets gamle kendinge sigtet for flere overtrædelser på een gang

ThistedPolitiDoer.jpg

Politiet måtte tage en lang række paragraffer i brug, da to mænd onsdag eftermiddag blev standset i en stjålet bil i Frøstrup.

Bag rattet sad en af politiets gamle kendinge - en 22-årig mand fra Mors. Han blev sigtet for at køre med både alkolhol og stoffer i blodet, for tyveri af bilen, for at køre uden kørekort - og for ikke at ville oplyse sit navn til betjentene.

Men ikke nok med det - den 22-årige brugte også så mange af sprogets værste gloser over for politifolkene, at han blev sigtet for fornærmelig tiltale. Politiets jurister overvejer nu, om den 22-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Passagereren i bilen - en 24-årig mand fra Mors - blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han havde nemlig medbragt en golf-kølle, som han indrømmede skulle bruges til at inddrive gammel gæld.