Mange hundrede hylder ridelærer

En ridelærer fra Skals kan fejre 70 års fødselsdag. Det betyder dog ikke, at han snart stopper.

ride.jpg

Det er en helt speciel dag for ridelærer Jens Høgh fra Skals. Lørdag fejrer han 70 års fødselsdag samtidig med sin og rideskolens 40 års jubilæum.

Igennem sin tid som ridelærer har han undervist tusindvis af børn i Rideklubben Birken. Mange af dem er med til at fejre ham til dagens store reception, som foregår i klubben. 

Jeg ville grueligt gerne, at det var 50, jeg var blevet i dag, så jeg kunne have haft 20 år til herude.

- Alle føler sig velkomne herovre, og det er ung som gammel. Det er altid hyggeligt at være herovre. Og det er Jens fortjeneste. Han får alle til at føle, de er noget helt særligt, fortæller Anne Mette Høgh, som har reddet ved Jens i 35 år.

Hun er trods det samme efternavn ikke i familie med ridelæreren. 

Svært at få hold på 

Rideskolen betyder alt for fødselaren. 

- Vi ved, det betyder meget for ham, så det betyder meget for os, at han er glad og godt tilfreds, siger ridelærerens søn, Kalle Høgh.  

Også derfor tilbringer han alle ugens syv dage på skolen. Lige nu kan han ikke forestille sig det tidspunkt, hvor han ikke længere kan komme der. 

- Jeg ville grueligt gerne, at det var 50, jeg var blevet i dag, så jeg kunne have haft 20 år til herude, siger Jens Høgh og fortsætter:

- Jeg vil i hvert fald gøre alt for, at jeg kan være her lige så lang tid, jeg kan holde ud - men det er jo ikke sikkert, jeg skal blive ved med at arbejde 15 timer i døgnet. 

Receptionen foregik i ridesalen. 
Receptionen foregik i ridesalen.