For mange bruger uåbnet motorvej: Hold jer væk

Vejdirektoratet beder cyklister, rulleskøjteløbere og andre om at holde sig væk fra motorvejsbyggeriet.

Rigtig mange benytter den uåbnede motorvej. Læg eksempelvis mærke til cyklisten ude til højre.
Rigtig mange benytter den uåbnede motorvej. Læg eksempelvis mærke til cyklisten ude til højre.
Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Det sidste stykke af motorvejen mellem Herning og Holstebro er endnu ikke åbnet. Alligevel har flere gående og cyklister allerede taget vejen i brug. Vejdirektoratet beder nu folk om at holde sig væk fra motorvejsbyggeriet ved Holstebro.

Men det kan være farligt lyder advarslen.

- Det er altså en farlig byggeplads stadigvæk, så folk skal ikke opholde sig på motorvejen, der endnu ikke er åben. Der kan være skarpe genstande, huller og ting, som ikke er synlige, siger Jørgen Broch, Entrepriseleder, Vejdirektoratet, Sinding.

Tidligere var det især hundeluftere, som udnyttede den uåbnede motorvej. Det ændrede sig dog, da der blev lagt asfalt på.

- Der har problemet ændret karakter til det værre. Specielt efter fyraften pg i weekenderne er der rigtig mange gående, rigtig mange cyklister og rulleskøjteløbere. Der er også mærker i rabatterne efter mountainbikecyklister og sågar hestespor har vi set, siger Jørgen Broch.

Der står skilte som dette ved alle til- og frakørsler ved motorvejen, men det er ikke nok til at holde folk væk.
Der står skilte som dette ved alle til- og frakørsler ved motorvejen, men det er ikke nok til at holde folk væk.
Foto: Jesper Bach Thomsen, TV MIDTVEST

Selvom motorvejen umiddelbart ser fredelig ud, giver det problemer.

- Vi andre går jo rundt i gult tøj og ved hvordan vi skal kommunikere med maskinførerne, så det giver altså mange uheldige situationer som godt kan gå hen og blive farlige.

Alle nysgerrige får dog rig mulighed for at gå og cykle på motorvejen, når den efter planen indvies d. 29. september.

1:29