Mand varetægtsfængslet efter skuddrama

24-årig mand fra Nykøbing er torsdag blevet varetægtsfængslet i tre uger. Han er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og for at have skudt ind gennem vindue i Nykøbing.

PolitiRygOgTavle.jpg

Natten til torsdag blev der skudt med et jagtgevær ind gennem et vindue i Markedsgade i Nykøbing. En 35-årig mand, der befandt sig i værelset, genkendte de to gerningsmænd, der opholdt sig i en bil ude på gaden. Politiet anholdt herefter den nu varetægtsfængslede mand samt en 37-årig kvinde. Hun fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Den 24-årige nægter sig skyldig.