Mand var tæt på at få flaske i hovedet - slog to drenge

En mand gik til angreb på to drenge, efter at de havde været tæt på at ramme ham i hovedet med en ølflaske

Holstebro Badeland
Holstebro Badeland

Tirsdag formiddag omkring klokken halv tolv kom en mand gående forbi badelandet i Holstebro. Pludselig lander der en ølflaske lige foran ham.

Ølflasken er faldet ned fra taget af badelandet, hvor to drenge på 13 og 15 år opholder sig. Den var tæt på ramme ham i hovedet.

Manden vælger at kravle op på taget til de to drenge - og giver den ene en lussing.

Efterlyser manden

Det er de to drenge, der har anmeldt episoden til politiet.

Politiet efterlyser manden, som de gerne vil tale med, eller vidner, der har set optrinnet på taget af badelandet.

Manden er ca. 30 år. 180 centimeter, har blondt hår og er muskuløs. Han var iført en blå t-shirt.

Det er uvist hvorfor drengene var på taget af badelandet eller hvordan ølflasken røg ud over tagkanten.