Mand tog økse med på værtshus

Mand tog økse med på værtshus

En 46-årig mand fra Nykøbing er sigtet for trusler på livet, efter at han lørdag eftermiddag havde taget en økse med sig på værtshus

Manden var kommet ind på værtshuset Don Muss i Havnegade med øksen i hånden, og havde spurgt efter en bekendt, som han i følge politiets teori havde set sig sur på. 

Da den bekendte ikke var til stede på værtshuset, begyndte den 46-årige mand at opføre sig truende overfor personalet.

Ingen forklaring

Da politiet ankom til værtshuset, var manden gået hjem igen. Han blev anholdt på sin bopæl klokken 18.14.

- Manden har ingen forklaring på, hvorfor han tog øksen med på værtshus, og han nægter, at have optrådt truende, fortæller vicepolitikommisær Andreas Søgaard fra lokalpolitiet i Thisted.

Efter endt afhøring blev manden lørdag aften igen løsladt, men han er fortsat sigtet.