Mand stoppede flasketyve - nu dømt

En 27-årig mand fik tirsdag 30 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste, fordi han skød varselsskud med en signalpistol for at stoppe to flasketyve.

300914SignalPistol.jpg

Den 27-årige mand, der i februar truede flasketyve med en signalpistol, fik tirsdag sin dom ved Retten i Herning.

Manden overraskede to tyve på fersk gerning, i gang med at stjæle flasker fra Kiwi i Hammerum ved Herning, da han valgte at skyde fem advarselsskud op i luften. Efterfølgende foretog han en civil anholdelse af tyvene, indtil politiet nåede frem.

Men selv om en signalpistol er ufarlig, fordi den ikke kan skyde, så var det ulovligt. Derfor fik han tirsdag 30 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste.

Dommerne voterede i over en time. De var enige om, at manden skulle have en fængselsstraf, men uenige om, hvorvidt den skulle være betinget eller ubetinget. Det blev 30 dages betinget fængsel, fordi manden ikke tidligere er straffet, og fordi dem, han truede, begik ikke lovlige handlinger.

Tidligere domme med trusler med pistol har giver 30 dages fængsel, og disse domme har dommerne lænet sig op af i denne sag.

I retten fik den 27-årige at vide, at han skulle have ringet til politiet. Han har misbrugt sin våbentilladelse, og det, at han truer og skyder, kunne have udviklet sig mere alvorligt.

Signalpistolen, som den 27-årige truede med, er nu konfiskeret.

Forsvareren ankede dommen til Landsretten med det samme. Han mener, det er en helt forkert dom.

Se indslaget fra udsendelsen 19.30.

1:52
En 27-årig mand fik i dag en dom for at ha forsøgt at stoppe to flasketyve. Han gik for langt, da han truede dem med en signalpistol, mener retten. Helt urimeligt mener mandens forsvarer.