Mand slået bevidstløs efter fald

En 54-årig mand fra Spøttrup blev slået bevidstløs, da han mandag eftermiddag faldt ned fra et stillads.

En 54-årig mand faldt mandag eftermiddag tre meter ned fra et stillads ved Salling Hallen i Roslev. Ifølge Politiet faldt manden ned på grund af det dårlige vejr.

Da redningsfolkene kom frem, kunne de konstatere, at manden var bevidstløs, men han trak dog vejret selv. Den 54-årige mand fra Spøttrup er indlagt på regionshospitalet i Viborg.