Mand sigtet for voldtægt i Skive

Skive Politi har her til formiddag anholdt og sigtet en mand for en voldtægt, der angiveligt skulle være fundet sted i denne weekend.

Haandjern-paa-politi_0.jpg

Politiet i Skive er meget varsomme med at give oplysninger omkring den mand, som de her til formiddag anholdte. Manden er sigtet for en voldtægt, som han skulle have begået i weekenden, oplyser Lars Mikkelsen fra Skive Politi.

Grundlovsforhør klokken 13

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag klokken 13 - et grundlovsforhør, som anklageren vil anmode om bliver holdt for lukkede døre.

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige mere om sagen, da den formentlig bliver holdt for lukkede døre, og vi vil ikke ødelægge noget i forhold til efterforskningen, fortæller Lars Mikkelsen til TV MIDTVEST.