Mand savnes på Skive Festival

Politiet leder efter en mand, der er set bade i vandet ud for festivalpladsen i Skive. Da han nåede sejlrenden forsvandt han, beretter vidner. (Arkivfoto)

festival.jpg

En mand frygtes druknet i Skive, efter flere troværdige vidner, uafhængigt af hinanden, så ham gå i vandet og svømme ud i sejlrenden - hvor han forsvandt.

På baggrund af henvendelserne har politiet ledt efter manden mellem klokken 20 og 22 i aftes. En helikopter har været oppe, og  da der i forbindelse med festivalen er et beredskab klar på fjorden, var der også hurtigt både med i eftersøgningen.

Ingen er meldt savnet

- Kl. 21.45 indstillede vi eftersøgningen med helikopteren, mens SOK fortsatte halvanden time mere med bådene. Ingen er meldt savnet endnu, men hvis der dukker nye oplysninger op tager vi selvfølgelig sagen op igen, siger Jeanette Kolding, faglig leder hos efterforskningen i Skive.

Vidne har set mand gå i land

Eet vidne har set en mand bade og derefter gå i land igen, på samme tidspunkt sted, som de øvrige vidner. Det får politiet til at håbe, at det er den mand, som de øvrige vidner har meldt forsvundet.

Politiet beder stadig offentligheden fortælle, hvis man har set en våd mand gå i land iført grå-blå bukser.