Mand overraskede tyve i sit hjem

Mand overraskede tyve i sit hjem

I Søndervig pågreb en mand to tyve i færd med at stjæle fra hans hjem.

Onsdag kl. 18.15 fik en mand fra Søndervig sig noget af en overraskelse da han kom hjem. To tyve var i fuld gang med at stjæle hans ting. De to udenlandske tyve var i gang med at pakke en bil med tyvekoster, da de fik uventet selskab. Manden og hans kæreste sagde til de to tyve, at de skulle blive og tilkaldte politiet. Manden tilbageholdt tyveknægtene indtil politiet kom og anholdte dem.

Torsdag formiddag blev de to udenlandske mænd afhørt af politiet og tilstod sig skyldige i tyveriet. Anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi har vurderet, at de to mænd ikke skal fremstilles i grundlovsforhør, men mændene sigtes for tyveri.

Tyvene brød ind i mandens hjem ved at knuse en rude i en terrassedør. Tyveknægtene var nær sluppet af med mandens fladskærm, B&O-anlæg, højtalere og PH-lamper. De to udenlandske tyve kommer fra Sønder Omme og Give og er henholdsvis 24 og 26 år.