Mand overfaldet med peberspray

Det var ikke et besøg af de venlige, som en 31-årig mand fra Herning i aftes fik. Da han åbnede døren, blev han overfaldet med peberspray

Peberspray-spray_0.jpg

En 31-årig mand fra Herning fik i aftes ved 23-tiden uventet besøg af fire mænd, som han ikke kendte i forvejen. De fire mænd spurgte efter den 31-åriges navn, og da han fortalte dem, hvad han hed, fik han sprøjtet peberspray i ansigtet.

 - Han nåede at få smækket døren i, men kort efter blev den sparket ind af de fire overfaldsmænd. Bagefter kastede overfaldsmændene to lægterhammere efter ham, men han undveg dem, og de ramte ind i væggen, fortæller Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Umiddelbart ingen fjender

Den 31-årige mand kendte ikke nogle af de fire overfaldsmænd, men han har fortalt politiet i Herning, at de kan være sendt i byen af nogle andre, som kan bære nag over en tidligere episode. Udover det har politiet ikke mange spor efter de fire overfaldsmænd.