Mand omkom ved brand

Politiet formoder, manden er død af røgforgiftning.

En mand mistede fredag eftermiddag livet ved en brand i en lejlighed på Skottenborg i Viborg.

Branden blev anmeldt klokken 14.45, og da brandvæsenets røgdykkere trængte ind i lejligheden, fandt de en livløs mand, som poltiet, i følge vicepolitikommissær Michael Schultze, går ud fra er lejlighedens mandlige beboer. Manden er formentlig død af røgforgiftning.

Politiet har en formodning om, at branden er begyndt ved komfuret i lejlighedens køkken, hvor der var en del røg.