Mand misbrugte dankort: Købte lottokuponer for 80.000 kroner

Dankortene blev stjålet til weekendens Rock i Ringkøbing.

Billedet af den mistænkte.
Billedet af den mistænkte.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

En uheldig festivalgænger fik i weekenden stjålet to dankort til Rock i Ringkøbing, da han lørdag nat var på vej hjem.

Dankortene er siden blevet misbrugt til at købe lottokuponer for i alt 80.000 kroner i Herning, Holstebro, Struer, Lemvig og Thyborøn.

Det oplyser Midt- og Vestjylland i en pressemeddelelse.

Et vidne, der har set manden i en kiosk, beskriver gerningsmandens sprog som dansk, men med en accent der kan være tyrkisk.

Politiet har sikret sig et overvågningsbillede af manden, der har misbrugt dankortene, og det er netop det billede, politiet nu offentliggør i håbet om, at nogle kan genkende ham.

Hvis du har set eller hørt noget om den mistænkte på billedet, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.

Politiet har frigivet dette billede af den mistænkte.
Politiet har frigivet dette billede af den mistænkte.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi