En mand alvorligt kvæstet i trafikuheld ved Nors

Der er sket et alvorligt færdselsuheld på Hanstholmvej nord for Nors. En person er i kritisk tilstand.

Der er sket et alvorligt færdselsuheld på Hanstholmvej nord for Nors i Thy. Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi. 

En personbil er i følge politiets tilsyneladende standset på rute 26, hvorefter føreren er trådt ud af bilen og blevet påkørt af en anden bilist. Manden er hårdt kvæstet.

- Hans tilstand er meget alvorlig, fortæller vagtchef Henrik Nielsen. 

En lægehelikopter er blevet rekvireret til stedet, og vejen er fortsat spærret. Trafikken bliver omdirigeret ad Døjholtvej og Vorringvej.

Politiet har sendt to patruljer til ulykkesstedet. De kan endnu ikke sige, hvornår vejen igen bliver åbnet for trafik.