Mand kørt over af rendegraver

Arbejdsulykke: Ved et vejarbejde i Holstebro er en mand formentlig blevet kørt over af en rendegraver.

rendegraver_rigtig.jpg

En 50-årig vejarbejder er i dag kommet til skade ved et vejarbejde. Ulykken skete klokken 8.36 i morges ved Kildevej i Holstebro.

Vejarbejderen er formentlig blevet kørt over af en rendegraver i forbindelse med arbejdet med kloakkerne. De nærmere omstændigheder kender politiet ikke endnu.

- Vi arbejder på at få klarlagt hændelsesforløbet. I sådanne sager bliver arbejdstilsynet også koblet på sagen, fortæller Henrik Glintborg fra Midt-og Vestjyllands Politi.

Manden blev ledsaget af politieskorte til Herning Sygehus, hvor han blev indlagt. Han har fået en hovedlæsion og har knust armen, men han meldes uden for livsfare.