Mand flygtede i stjålet firehjulstrækker

Mand flygtede i stjålet firehjulstrækker

Da politiet ville stoppe en stjålet firehjulstrækker, valgte den 27-årige fører at køre ud over en mark.

En politipatrulje stødte tilfældigt på en mistænkelig firehjulstrækker på Hobrovej mandag omkring kl. 12. Da politiet ville stoppe bilen, valgte føreren i stedet at køre ud over en mark. Her kunne politiet ikke følge med, men fandt en halv time senere bilen holdende på Klejtrupvej ved Lindum skov uden fører.

Den 27-årige mandlige fører gemte sig dog i nærheden, og politiet fik ham anholdt. Det viste sig, at firehjulstrækkeren var stjålet i Nordjylland midt i oktober, og ligeledes var monteret med et sæt stjålne nummerplader. Inde i bilen fandt politiet endnu et sæt stjålne nummerplader fra Randersområdet.

- Den 27-årige mand har ingen fast bopæl. Han bliver sigtet for at have stjålet bil og nummerplader, og bliver formentlig løsladt efter afhøring, siger Henrik Thomassen fra Viborg Lokalpoliti.