Mand død efter fald fra bro

Mand død efter fald fra bro

Politiet mener, den mand som onsdag morgen blev fundet død på jernbanespor i Silkeborg er slået ihjel ved et fald fra broen over sporet.

Politiet ved ikke, hvordan det er sket, men efter undersøgelser på det sted, hvor en mand tidligt imorges blev fundet død, så er vurderingen, at manden er faldet ned på skinnerne fra broen.

Ikke identificeret

Den døde havde ingen papirer på sig, og er derfor endnu ikke identificeret.

Politiet skønner, at han er mellem 30 og 40 år. Han beskrives som almindelig af bygning og med kort mørkt hår med grå stænk. Han blev fundet i en blå hættetrøje, lyseblå T-shirt og mørkeblå blå cowboybukser. På fødderne havde han sorte Nike-sko med gul sål.

Undersøger omstændighederne

Politiets kriminalteknikere er ved at afklare, om der er tale selvmord eller om manden er blevet skubbet ud over broen.

Han blev fundet midt på jernbanesporet, mellem skinnerne, og er ikke blevet ramt af et tog. 

Togstrækningen var lukket i flere timer mens politiet undersøgte stedet, men nu kører togene igen.