Mand anholdt for trusler mod VUC

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt og sigtet en mand for truslen mod VUC i Holstebro.

Politiet har her til morgen patruljeret ved VUC i Holstebro.
Politiet har her til morgen patruljeret ved VUC i Holstebro.

Fredag eftermiddag klokken halv tre har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt og sigtet en 24-årig mand fra Holstebro for trusler mod VUC i Holstebro. 

Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 266. Truslen blev skrevet på internettet og var rettet mod Holstebro VUC og HF.

Politiets efterforskningen har ført til, at politiet nu har anholdt og sigetet en gerningsmand.

- Han har gjort en masse mennesker utrygge ud på VUC. En hel del elever har været bange, og er gået hjem fra skole. Så det er noget, vi tager meget alvorligt, siger Allan Lausten, leder af lokalpolitiet i Holstebro.