Mand anholdt for drab i Gullestrup

Politiet har anholdt en 43-årig mand for drabet i Gullestrup. Han nægter sig skyldig.

120313mord.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 43-årig mand fra lokalområdet i Gullestrup. Han er sigtet for drabet på den 51-årig mand, der blev dræbt med adskillige knivstik og blev fundet i en brændende lejlighed i Lyngens Kvarter ved 3-tiden i nat.

Den anholdte mand nægter sig skyldig, men fremstilles i grundlovsforhør i morgen formiddag i Retten i Herning.

Navn på dræbte frigivet

Politiet har tirsdag eftermiddag frigivet navnet på den afdøde. Der er tale om den 51-årige Chris Rasmussen.

Opdateret 16.30