Målte høj færge-promille

Alko-testen viste høj en promille på 2,45, da færgeføreren på Fursund færgen blev anholdt.

170611Fur_faerge_1.jpg

Den færgefører, der torsdag aften blev anholdt for forsøg på spriritussejlads på Fursund færgen, havde i følge lokalpolitiet i Skive en promille på 2,45. Promillen kunne ses på en udåndingstest, og efterfølgende blev færgeføreren kørt til Skive, hvor han fik taget en blodprøve.

- Det er en rigtig høj promille. Det er ikke hver dag, at vi ser promiller på over 2, siger Keld Nedergaard, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var overfartslederen på Fursund færgen, der besluttede at tilbageholde den 56-årige færgefører. Herefter tilkaldte han politiet, der overtog sagen.

- Det er jo vores image, der står på spil. Folk skal regne med, at vi har styr på sådan noget, siger overfartsleder, Villy Svinth.

Færgeføreren er nu sigtet for forsøg på spiritussejlads, og politiet afventer resultatet af blodprøven.

Politiets vagtchef Keld Nedergaard fortæller her om sagen: 

0:37

 

Se interview med overfartsleder Villy Svinth:

1:15