Målmandsproblem koster FCM-kvinder dyrt i topbrag

FCM Håndbold kunne ikke klare sig uden målmand Sabine Englert i topkampen mod Viborg HK.

r_skov.jpg

Betydningen af at have en stærk målmand på et håndboldhold blev understreget lørdag, da FCM Håndbold tog imod Viborg HK i Dame Håndbold Ligaen.

Hjemmeholdet stillede op uden førstemålmand Sabine Englert, der døjer med en skade i lysken, og det blev afgørende for udfaldet af kampen.

De forsvarende mestre tabte klart med 24-33 efter at have været bagud 9-14 ved pausen.

Viborg udnyttede dermed, at andet- og tredjevalgene Anne T. Hansen og Louise Egstorp aldrig rigtigt fik fat i skytterne.

I minutterne efter pausen så det en kort overgang ud til, at FCM skulle vende kampen, men tættere på end 11-14 kom hjemmeholdet ikke, tværtimod.

/ritzau/