Malk de Koijn: Vi skal ikke til Thy

Det var en fejl, at rapbandet Malk De Koijn blev annonceret til årets Fede Dage-festival i Thy

For en uge siden annoncerede folkene bag Fede Dage i Thy, at det genopståede rapband Malk De Koijn ville spille på festivalen. Men det har de aldrig aftalt med bandet, skriver Politiken i dag. På bandets MySpace-side skriver bandet nemlig:

"Af ukendte grunde læser jeg nu på nettet, at vi skal spille koncert et sted i Jylland. Vi er selvfølgelig forundrede over dette, da vi ikke har aftalt noget i den retning overhovedet med nogen som helst."

Arrangørerne har dog også igen pillet Malk De Koijn af plakaten og kommer med denne undskyldning på deres hjemmeside:

"Folkene bag festen havde desværre ikke helt styr på deres informanter og medarrangører - så undskyld til bandet, deres manager og ikke mindst deres fans."

Læs også: Malk De Koijn spiller i Thy