Makrelkrig rammer fiskerere

Makrelkrig rammer fiskerere

Flere fiskefartøjer på Vestkysten ramt af strid om fiskekvoter Foto: Arkiv

Fra årsskiftet må danske fiskere ikke længere fiske i norsk farvand, skriver dr.dk. Mindst 25 fiskefartøjer fra havne på Vestkysten er lige nu ramt af det norske fiskeforbud.

Gidsler

Fiskerne er irriterede over, at de igen er gidsler i et politisk spil.

- Sidste år i januar måned der gik det på samme måde, så det er lidt mærkeligt de politikere ikke kan vågne op og så få det her ordnet, siger fisker Flemming Nielsen fra Hanstholm til TV MIDTVEST.

Har fået nok

Formanden for fiskeriforeningen mener, fiskerne har problemer nok i forvejen. Han har fået nok.

- Det burde jo have været løst på helt andre måder, end vi skal stå her i 2014 og ikke en gang kende vores kvoter og ikke en gang have adgang til at fiske i andre farvande. Det er dybt forkasteligt, siger Jan Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening.

Makrelkrigen

Situationen er en konsekvens af den såkaldte makrelkrig mellem Færøerne og EU.Færøerne har hævet deres kvote på makrel, og det strider mod aftalerne.Så længe der er strid om denne sag, vil normændene ikke forhandle andre aftaler, og det forhindrer danskerne i at fiske i Norge ind til videre.