Majestæten i kostalden

Dronningen besøgte moderne landbrug i Hygum - og klappede en kalv

Dronningen og prinsens besøg i Lemvig ligner på mange måder alle andre royale besøg i danske købstæder.

Men på i hvert fald eet punkt var besøget i det vestjyske noget anderledes end det, som de kongelige plejer at opleve. Dronningen besøgte nemlig Sdr. Byskov - et moderne landbrug med 300 malkekøer i Hygum.

Esper og Heidi Agger tog imod majestæten sammen med deres fire børn - og så blev dronningen ellers vist rundt i den moderne stald til en snak om, hvordan man skaber bedst velfærd uden at have køerne på græs.

Dronningen kom også forbi "børnehaven" - der hvor vi små kalve står for sig selv i en måneds tid.

- Det kan godt virke lidt barsk. Men det er faktisk det absolut bedste for dem, forklarede Esper Agger, mens dronningen klappede en af de små kalve på panden.

Se billeder fra dronningens besøg på Sdr. Byskov: