Frikirke i stedet for folkekirke: Maja har valgt konfirmationen fra

13-årige Maja Cecilia Andersen fra Blåhøj har valgt en særlig velsignelse i sin frikirke i stedet for en almindelig konfirmation. Her fortæller hun om sit valg.

Maja Cecilia Andersen foran Betania KirkeCenter i Blåhøj. Her er hun kommet, siden hun var lille, og det at gå i kirke er nærmest blevet hendes hobby. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

Fortalt til Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST


Jeg er sådan en pige, der gerne vil tage mine egne beslutninger, og her var noget, hvor jeg selv kunne vælge.

Gud fylder meget i min hverdag, og på den her måde siger man ja til Gud. Så jeg valgte en ungdomsvelsignelse i Betania KirkeCenter, som er min families frikirke i Blåhøj.

Det er ens eget valg, om man vil ungdomsvelsignes eller konfirmeres. Man skal ikke gøre det, bare fordi forældrene vil det. Man skal selv ville det. Det er det samme med dåb i vores kirke: Man bliver ikke barnedøbt, men man kan blive døbt, når man selv er klar til det. Jeg blev døbt en måned inden min velsignelse, men det er helt forskelligt, hvornår folk gør det.

Maja Cecilia Andersen kommer til gudstjeneste gennemsnitligt hver anden søndag - ofte uden sine forældre. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

TEMA: MIN KONFIRMATION – MIT VALG

Vi har talt med fire unge, som har truffet forskellige valg omkring deres konfirmation.

​​​​​​

I artiklen her fortæller Maja Cecilia Andersen om sit valg. Hun er 13 år gammel og bor i Blåhøj ved Brande. Her kommer hun i Betania KirkeCenter, som er en frikirke tilknyttet Pinsebevægelsen. Den 28. april 2019 blev hun ungdomsvelsignet.

Folk forstår ikke, hvad det er

Ungdomsvelsignelsen fungerer sådan, at der er noget lovsang i kirken, og så bliver vi kaldt op én ad gangen for at få vores velsignelse.

Til en ungdomsvelsignelse får man ikke så mange gaver som til en almindelig konfirmation. Jeg fik selv 5.000 kroner i kontanter og en rejse, og det var jeg rigtig glad for, for mange af mine venner fra kirken fik kun omkring 3.000 kroner.

Det betød rigtig meget for mig at blive velsignet, men det kan godt være svært at forklare andre, hvad det går ud på. Så når jeg snakker med folk, siger jeg bare, at jeg er blevet konfirmeret. Folk forstår aldrig helt, hvad en ungdomsvelsignelse er, og jeg gider ikke forklare det hele tiden.

I min nye klasse er der kun én anden, som også er kristen. Man kan godt blive irriteret på de andre, for nogle af dem gør rigtig meget grin med de. De kalder os nonner og sådan noget. Det er ret irriterende.

I kirkens ungdomslokaler mødes jævnaldrende børn og unge, og Maja Cecilia Andersen har mødt mange af sine venner gennem det sociale samvær i kirken. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

Kirken er blevet en hobby

Jeg er nok i kirke hver anden søndag, og jeg går tit i kirke uden mine forældre. Så tager jeg bare derhen selv og mødes med mine venner.

Jeg kan godt lide at være der, for det er rigtig sjovt, og det er et godt fællesskab. Det er mere en slags hobby for mig.

Den kristne tro dukker op blandt andet op over en knagerække i Maja Cecilia Andersens hjem. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

Min kirke er anderledes end en normal kirke, fordi vi synger lovsang, og det er tit med rock and roll musik. Vi har også prædikener, hvor folk fortæller om mirakler, de har oplevet. Men jeg plejer bare at sige, at vi tror på det samme og læser den samme bibel, så vi er alle sammen kristne.

Jeg tænker nok lidt, at jeg er én, som man kan kalde for en rigtig kristen, for mange bliver bare konfirmeret, fordi deres familie gør det, eller fordi der er gaver. Jeg blev ungdomsvelsignet, fordi jeg selv valgte det.

På værelset har Maja Cecilia Andersen altid en bibel liggende klar. Foto: Lasse Hagelund Uttrup

Læs også Emma holder konfirmation med mad fra skraldespanden

Læs også Niels har droppet den klassiske konfirmation, fordi han ikke tror på Gud

Læs også Konfirmationen betyder meget for Mikkel: - Det er vigtigt at bekende min tro og sige, at jeg tror på Gud