Mail-sag: Endnu en politianmeldelse mod Iver Enevoldsen

Mail-sag: Endnu en politianmeldelse mod Iver Enevoldsen

Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen (V) er igen blevet meldt til politiet for magtmisbrug, fordi han har læst et byrådmedlems mails.

Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen (V) er endnu engang blevet meldt til politiet for magtmisbrug, fordi han har læst et byrådmedlems mails.  Det skriver DR Midt og Vest. 

Politianmeldelsen af Iver Enevoldsen sker efter den såkaldte email-sag, hvor kommunens ledelse læste byrådsmedlem Niels Rasmussens (SF) arbejdsmail, fordi kommunen skulle have haft mistanke om læk af fortrolige oplysninger om kommunens meget omdiskuterede bredbåndsudbud.

Det er kommunikationsrådgiver Teddy Gehrke, der udover magtmisbrug også har anmeldt borgmesteren, kommunaldirektøren, kommunens jurist og it-medarbejdere for brud på brevhemmeligheden.

- Det ville svare til, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister kunne kigge i de enkelte folktetingsmedlemmers mail. Det er jo helt utænkeligt, siger Teddy Gehrke til DR Midt og Vest.    

 

00:47

SF's byrådsmedlem Niels Rasmussen har tidligere meldt borgmesteren til politiet. 

Luk video

Tidligere har også SF's byrådsmedlem Niels Rasmussen og teleanalytiker John Strand meldt blandt andre borgmester Iver Enevoldsen til politiet.  

Teddy Gehrke arbejder for internetvirksomheden AirNet, som har klaget til EU-Kommissionen i den langtrukne bredbåndssag, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er beskyldt for ulovlig og konkurrenceforvridende støtte til fiberbredbånd.

Teddy Gehrke har haft en del korrespondance med Niels Rasmussen fra SF og teleanalytikker John Strand, som borgmesteren havde mistanke om skulle være modtager af de fortrolige oplysninger. Både Niels Rasmussen og John Strand har allerede indgivet politianmeldelse i sagen for brud på brevhemmeligheden.

Hovedpersonen selv er fåmælt i sagen, da TV MIDTVEST træffer ham på telefon. Han ser frem til at få sagen afsluttet.

- Jeg har ingen kommentarer til politianmeldelsen. Jeg kender den kun fra pressen, siger Iver Enevoldsen til TV MIDTVEST. 

 

02:21

SFs byrådsmedlem Niels Rasmussen har meldt Ringkøbing Skjerns borgmester Iver Enevoldsen og kommunens kommunaldirektør og jurist til politiet.

Luk video