Styr på mobilen: For Maiken og Mikkel er mobilen ikke et problem, den er en måde at være social på

Ny undersøgelser af unges mobilvaner råber vagt i gevær. Slap af, vi er fra en anden generation, lyder det fra to unge vestjyder.

Mobilen er en god ven, når man er ung i dag. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

33 Snapchats, 3 beskeder på facebook og flere andre nyheder. Der er bud efter 15-årige Maiken Danielsen på de sociale medier. Det ved hun bare ikke, hun er i skole, og har inden hun mødte afleveret mobilen.

Læs også De fleste har en mobil: 3. klasse taler om opførsel på internettet

Jeg tænker ikke over, at jeg er på 3-4 timer om dagen. Det er bare en måde, hvor man kan holde styr på sine venner.

Maiken Danielsen, 9. klasse, Frederiks Skole. 

En telefon hun dagligt bruger cirka 4 timer på, primært sociale medier.

Et forbrug de fleste forældre til teenagebørn ryster på hovedet af. Den bekymring er dog ubegrundet. Det handler mest af alt om, at mobiltelefonen ikke var opfundet, da mor og far selv var teenagere.

- Jeg tænker ikke over, at jeg er på 3-4 timer om dagen. Det er bare en måde, hvor man kan holde styr på sine venner. Jeg føler mig faktisk mere social, ved at bruge min telefon. Man får en større omgangskreds, også med venner langt væk fra, fortæller Maiken Danielsen på 15 år, der går i 9.klasse på Frederiks Skole. 

00:33

Se Maiken og Mikkels reaktion på, hvor stort deres mobilforbrug er. 

Luk video

Maiken er faktisk et meget godt billede på, hvordan dagligdagen er hos unge piger. Skolebørnsundersøgelsen 2018, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, viser at hele 27 procent af alle 15-årige piger bruger mindst 4 timer hver eneste dag på mobiltelefon, tablet eller computer. For drengene er det mere end 38 procent, der på alle weekenddage bruger 4 timer eller mere foran en skærm.

Forskelligt forbrug

At bruge tid på en skærm kan være mange ting. Mens piger ofte bruger sociale medier til at holde kontakt på, så er det for drengenes vedkommende mere computerspil, der bidrager til det høje skærmforbrug. Det er dog ikke udelukkende negativt, hvis man spørger en ekspert.

Det er en ny arena i ungdomslivet, der er kommet på kort tid, og som fylder meget, og som vi egentlig slet ikke kender konsekvenserne af.

Mette Rasmussen, Lektor, fra Statens Institut for Folkesundhed.

- Fire timer kan være mange ting. Fra fuldstændigt passivt tidsspilde, hvor du kun glor på celebreties, over relevant interaktiv kommunikation med gode venner og familie til fordybelse i en hobby, fortæller Lektor og formand for Medierådet Anne Mette Thorhauge til dagbladet Politiken.

Mobiler fylder meget i de unges hverdag. Dog er skolen normalt mobilfri zone.  Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

En af folkene bag undersøgelsen ser dog store udfordringer i, hvordan unge bruger deres mobil, tablet og andre skærme. 

Læs også Få mere familietid: Sådan slipper du mobilen i juledagene

- Det er en ny arena i ungdomslivet, der er kommet på kort tid, og som fylder meget, og som vi egentlig slet ikke kender konsekvenserne af. Men vi kan konstatere, at det virkelig er en stor del af deres liv, sandsynligvis på både godt og ondt, siger lektor Mette Rasmussen fra Statens Institut for Folkesundhed, der var projektleder på Skolebørnsundersøgelsen til Politiken. 

Årets måling har for første gang medtaget en række spørgsmål om sociale medier, computerspil og digital afhængighed. Næsten hver 3. pige og hver 5. dreng i 9.klasse er mindst 4 timer på sociale medier dagligt.

Kvalme over for meget mobil

Maiken Danielsens klassekammerat Mikkel Nørgaard er en af dem, der ikke er så meget på mobilen. I stedet bruger han tiden på kammerater og kampsport. Han har dog prøvet, at fritiden i en periode blev fyldt ud med lidt for meget mobil.

Læs også Det kan lade sig gøre: Her lader de mobilen ligge og taler sammen

- Jeg fik kvalme, man føler, man er væk fra alting. Vi har nogle i vores klasse, der gamer flere timer hver dag efter skole. Det kunne jeg slet ikke, min fritid væk fra mobil og skole er meget vigtig, fortæller Mikkel Nørgaard fra 9.klasse på Frederiks Skole. 

De to unge oplever begge, hvordan sociale medier er med til at vise billedet af en perfekt verden. Samtaler med venner, forældre og familier er med til at hjælpe på det pres, der ellers kan være tungt på de unges skuldre om altid at levere topresultater.  væk fra skærmen. 

04:56

Se hele indslaget om unges mobilvaner her. 

Luk video