Magnus er hjemme igen

6-årige Magnus Mørch Durhuus er hjemme igen. Brandsårene i hans ansigt er ved at hele, men episoden, hvor han blev forbrændt af et bål, har påvirket ham.

magnus1_0.jpg

Han har ikke længere ondt, og store dele af såret i ansigtet er helet. Magnus Mørch Durhuus er hjemme i Thisted igen efter at have været indlagt på Rigshospitalet i ti dage.

- Det er dejligt. Jeg har spillet, leget, spillet fodbold og bygget hule, sige Magnus Mørch Durhuus.

Blev ramt en stikflamme

Den 16. januar blev han forbrændt af en flamme, da en pædagogisk assistent brugte rensebenzin til at starte et bål i SFO'en på Østre Skole i Thisted. I dag er han ved godt mod, men oplevelsen har sat sine spor i ham.

- Han er lidt mere stille og meget sårbar. De andre skal ikke blive ret meget sure på ham, så bliver han lidt ked af det, pågrund af det han har været igennem, siger mor til Magnus, Liv Durhuus.

Den pædagogiske assistent der var til stede ved ulykken er sygemeldt. Børne og unge forvaltningen har besluttet, at han ikke skal tilbage til Øster Skole, mens politiet efterforsker sagen.