Måger skræmmes væk fra byerne

Måger søger i stort tal ind over byerne hvor borgere og virksomheder tager kanmpen op med de hvide plageånder.

web maager_0.jpg

Mågerne er over os. De store hvide fugle søger i stort tal ind i byerne, hvor søger efter føde, yngler og larmer på alle tider af døgnet.

Private borgere og virksomheder føler sig stærkt generet af invasionen, og mange tager kampen op og forsøger at skræmme mågerne væk.

Martin Lønborg er bilforhandler i Skive, og han er godt træt af de hvide plage ånder og deres efterladenskaber.

- Det største problem er at de ødelægger lakken på vores biler. Vi vasker bilerne hver onsdag, og når vi kommer dagen efter er der klatter på bilerne igen, siger bilforhandleren.

For at skræmme mågerne væk har Martin Lønborg investeret i i et fugleskræmsel. En rovfugle silhouet, der svæver over virksomheden i Skive. Den slags kommer der flere og flere af i landsdelen, og de er med til at holde mågerne væk. I hvert fald for en stund, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard.

- Der er ingen tvivl om at mågerne reagerer på disse fugleskræmsler, og det er lagt bedre at bruge dem end at gribe til våben, siger han.

Det er muligt at søge Naturstyrelsen om dispensation til at regulere mågebestanden, hvis de vel at mærke udgør en sundhedsrisiko eller ødelægger nattesøvnen for beboerne i et boligområde. En løsning som Martin Lønborg fra Autogården i Skive går ind for.

- Det er et stort problem hos virksomhederne her i området, og i villa kvarteret bag ved, siger han til TV Midt-Vest.

Ornitologerne vil dog hellere satse på metoden med rovfugle silhouetter og anbefaler en undersøgelse af virkningen:

- Hvordan bruger vi fugleskræmslerne på den bedste og mest effektive måde,. Skal de tages ned på et bestemt tidspunkt eller skal der flyttes rundt med dem? Der er brug for at indsamle erfaringer fra hele landet, slutter Egon Østergaard.

2:37
Mågerne rykker ind i byen - og det får mange til at eksperimentere med svævende fugleskræmsler