Mænd i lyserødt satte rekord

Er der noget mænd i lyserødt er gode til, så er det at samle penge ind. Det nød Kræftens Bekæmpelse godt af i Hvide Sande.

I et lyserødt klædt Hvide Sande løb 60 mænd i løbet af en time 278.000 kroner ind til Kræftens Bevægelses lokalforening i Hvide Sande og Holmsland.

- Det er helt vildt. Jeg er meget rørt over den opbakning, der har været til løbet, udtaler lokalformand Vera Kristensen i en pressemeddelelse.

Der blev løbet 2153 omgange foran Hvide Sandes Auktionshal, det svarer til 538 kilometer på en time.

Hele byen var klædt i lyserødt. Lygtepæle, master og signalmasten på Troldbjerg var dekoreret med lyserøde sløjfer. 

Billedet er fra sidste år, hvor der blevsamlet 183.000 kroner ind i Hvide Sande og Holmsland.