Mads Jakobsen: Nej får ingen konsekvenser for mig

Mads Jakobsen slår fast, at et nej til kommunesammenlægningen ikke får nogen personlige konsekvenser for ham som borgmester for Struer Kommune.

Foto: Poul Erik Sørensen, TV MIDTVEST

Hvis det skulle blive et nej til kommunesammenlægningen mellem Holstebro og Struer, så fortsætter Mads Jakobsen som borgmester i Struer Kommune. Det slår han fast overfor TV MIDTVESTs reporter Karl Erik Lørup umiddelbart efter det største valgsted i Struer lukkede.

- Det har umiddelbart ingen personlige konsekvenser for mig, fordi jeg er valgt til borgmester i Struer Kommune, og vi har et stykke arbejde der skal gøres, siger Struers borgmester Mads Jakobsen, Venstre til TV MIDTVEST.

Men et nej er vel også et nederlag?

- Jamen jeg er tilfreds med, at vi har haft den her debat med borgerne i Struer, nu ved vi jo ikke hvad resultater bliver, så det vil jeg afvente med spænding, siger Mads Jakobsen.

 

02:56 Luk video