Lystfiskere vil have del i laksekvoten

Fiskeriforeninger og lodsejer er gået sammen for at lægge pres på myndighederne. De vil have del i laksekvoten i Stor Å-systemet.

laks2.jpg

I erkendelse af, at der er behov for et sammenhold over for den offentlige myndighed, går lystfiskere og lodsejere nu sammen i ny forening.

Det store spring har været, at man har fredet laksen. Det kan lystfiskerne godt leve med, men de kan ikke acceptere, at man kun vil give laksekvoten til foreninger, som man så er tvunget til at blive medlem, for at kunne hjemtage laks på egen jord.

Så både fiskere og lodsejere mener, at myndighederne prøver at indføre en kvoteordning uden at oplyse om, at man skal være medlem af en forening for at få del i laksekvoten, og det skal stoppes nu, mener formanden for Ørre- Sinding Lystfiskerforening, Ejgil Kølbæk.

- Jeg kan godt se for mig, hvad der vil ske, hvis vi først om 5-10 år vil gøre opmærksom på vores krav. Så vil myndighederne bare sige, at sådan har det altid været, så vi skal gøre opmærksom på de her ulovligheder nu, siger Ejgil Kølbæk.

Det er ikke kun i Stor Å, at der er problemer med fordeling af laksekvoten. Blandt andet også i Skjern Å skulle der være samme problemer.