Lystfiskere: Fjern skarvens kolonier

Skarver i stort tal ligger på lur, når små laks og ørreder skal fra Skjern Å ud i fjorden og havet. Lystfiskerne kræver handling.

280415Skarv.jpg

Der er nu så mange skarver i Ringkøbing Fjord, at det går hårdt ud over bestanden af laks i Skjern Å.

Derfor foreslår de lokale lystfiskere og Skjern Åsammenslutningen, at man går drastisk til værks over for den omstridte fugl.

- Vi foreslår, at man som et forsøg prøver at fjerne skarvkolonierne i Ringkøbing Fjord og så måler, hvilken effekt det har, siger lystfisker Torben Thinggaard, der også er talsmand for Skjern Åsammenslutningen.

Skarven har en voldsom appetit efter fisk, og den sorte fugl går målrettet efter de smolt - altså unge laks og ørreder - der nu søger fra Skjern Å ud i fjorden og videre ud i havet. Lysfiskerne har konstateret et meget stort antal skarver ved åens udmunding.

- Vi var målløse og nedslåede over, at der var så mange fugle. Det er et problem for truede og sårbare fiskearter, når de er så massivt til stede i det område, siger Torben Thinggaard.

Der kommer snart en ny forvaltningsplan for skarven, og står det til Venstres folketingsmedlem Esben Lunde Larsen fra Hvide Sande, skal bestanden af skarv bringes ned.

- Samtidig skal miljøministeren tage akut fat i Naturstyrelsen, så de får fjernet skarvkolonierne ved åens udløb i Ringkøbing Fjord, siger Esben Lunde Larsen.

I 2011 anslog DTU Aqua, at der var 4176 ynglende laks i Skjern Å. I 2013 var der 2477.

Interview med Torben Thinggaard:

2:36

 

280515Skarv_0.jpg

280415Laks.jpg