Lystfisker druknet ved Jegindø

En lystfisker omkom søndag aften i forbindelse med en fisketur ved Jegindø. Arkivbillede

redningshelikopter.jpg

En 50-årig mand fra Tyskland omkom søndag aften under en fisketur ved Jegindø. Han var turist på øen og boede i et sommerhus med sin familie.

Sidst på eftermiddagen forlod han sommerhuset for at fiske. Ved ni-tiden slog familien alarm til politiet, da han ikke var vendt tilbage til huset til den aftalte tid.

Lidt før klokken elleve lykkedes det en redningshelikopter at finde manden, der var druknet ved sydspidsen af øen.

Politiet formoder, at manden enten har fået et ildebefindende eller er faldet. Hans waders kan have forhindret ham i at rejse sig.