Lysstofrør udløste brand i stuehus

Det var et lysstofrør, der var skyld i, at et stuehus på Mors sidste uge brød i brand.

Et kortsluttet lysstofrør var tirsdag i sidste uge skyld i, at et stuehus i Frøslev på Mors stod i flammer. Det konkluderer lokalpolitiet i Thisted i dag. Ingen personer kom til skade i branden.

Branden startede i køkkenet, da et lysstofrør på et skab over køkkenbordet brød i brand. Den mandlige beboer kontaktede brandvæsenet, da taget pludselig stod i flammer i landejendommen.

Brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol.

Du kan se et kort indslag fra slukningsarbejdet herunder.

00:32 Luk video