Lysblink: Løsning på vej

Transportministeriet vil nu finde en løsning på problemet med de kraftige lysblink i testcenteret i Østerild.

130313_Lysblink.jpg

Der er håb for de beboere, der føler sig generet af lysblink fra testcenteret i Østerild. Lysene skal forhindre flyvere i at ramme den store vindmølle, men har siden opsætningen generet de omkringboende.

Det lokale folketingsmedlem fra Socialdemokraterne Simon Kollerup har holdt flere møder med transportminister Henrik Dam Kristensen (A) om problemet, og nu tyder alt på, at der er en løsning på vej.

- Det har været lang kamp at nå hertil, men nu har Transportministeriet åbnet for, at vi finder en løsning. Det er jeg rigtig glad for, for der skal gøres noget ved problemet siger Simon Kollerup.

Radarstyring

Ifølge Simon Kollerup er der flere løsninger på problemet. Lysene kan dæmpes eller helt slukkes og kun tændes, når der kommer fly. Det kan ske ved hjælp af radarstyring, der registrerer, når der kommer fly i nærheden af vindmøllen.

- Det bedste er en løsning helt uden lys. Det er det, jeg vil gå efter siger Simon Kollerup.

Det nye forslag er nu sendt i høring, og der vides endnu ikke, hvornår der findes en endelig løsning på problemet.

TV/MIDT-VEST bragte d. 4/10 2012 dette indslag om problemet med lysblinkene: