Lyndom til to litauere

Idømt fængsel og udvisning af Danmark.

Retten_i_Herning_ext_2.jpg

Der var kontant afregning med det samme, da to litauiske mænd torsdag blev stillet for en dommer ved retten i Herning.

De to mænd blev begge idømt 60 dages fængsel og skal herefter udvises af Danmark i fire år.

Litauerne blev anholdt, da politiet natten til torsdag rutinemæssigt vinkede deres bil ind til siden i Herning. Det viste sig, at bilen var fyldt med med tyvekoster, og mændene blev i retten dømt for to indbrud i biler i Tim ved Ringkøbing. 

Mændene erkendte sig skyldige, og den ene af dem har lovet, at han fredag vil forsøge at hjælpe politiet med at finde nogle af de tyvekoster, som politiet endnu ikke har styr på.