Lussing til Skive Festival

Lussing til Skive Festival

Skive Festival har fået en lussing på seks millioner.

Skive Festival satsede stort i år, og kommer nu til at betale dyrt for det. Underskuddet blev på godt seks millioner kroner. Det kom frem under et byrådsmøde i går, skriver Skive Folkeblad.

Sagen kom frem til byrådet, fordi Skive Festivalklub har bedt SKive Kommune om et rentefrit lån på to millioner kroner til dækning af underskuddet. Salling Bank låner resten.

Skive Byråd besluttede, at Skive Kommune skal komme Skive Festivalklub til undsætning. Det vil ikke ske med et lån, men med en garanti for et lån.

SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne Frede Frandsen og Johnny Knudsen stemte imod garanti til Skive Festivalklub.

Skive Festival har over de seneste tre år genereret overskud på i alt to millioner kroner, som er blevet udloddet til klubber og foreninger i kommunen.