Lusene har travlt i vinterferien

Ferier er højsæson for lus. Det giver travlhed på de midt- og vestjyske apoteker.

På apoteket i HerningCentret er der godt gang i salget af lusemidler. Foto: TV MIDTVEST

Lusene har fået sit tag i de midt- og vestjyske hovedbunde. Halvdelen af alle børn mellem 3 og 10 år har prøvet at have lus - og særligt ferier er højsæson for de små kryb.

Det er særligt tættekamme og lusedræbershampoo, der ryger over disken hos apotekerne, der har travlt her i vinterferien.

- Vi oplever, at der er rigtigt mange, der efterspørger luseprodukterne for tiden, siger Azra Veletanlic fra apoteket i HerningCentret.

Tilbagevendende problem

Lus er et tilbagevendende problem for de fleste børnefamilier. Faktisk har hver fjerde familie været ramt af lus fem gange eller mere.

Specielt i ferietiden mødes mange børn til forskellige arrangementer, og det giver gunstige kår for de små kryb. Det giver problemer for forældrene, der må i gang med tækkekammen efter ferien.

- Der er de jo meget sammen med de andre børn og tæt på hinanden, og så får de det hurtigt, siger Marlene Tønnesen, forælder fra Vildbjerg.

 

03:40

Lusene har fået sit tag i de midt- og vestjyske hovedbunde, og særligt i ferieperioderne er der gang i de små kryb.

Luk video